
Den ene efter den anden skrev borgmestre og repræsentanter fra næsten 400 byer i Europa sent i går eftermiddags i Europa-Parlamentet under på en borgmesterpagt, der forpligter dem til at de vil gå foran og reducere CO2-udledningen i deres kommune med mere end det, de er forpligtet til. De vil med andre ord gå længere end de krav, der stilles under EUs 2020-mål om en samlet reduktion på 20 procent over de næste 12 år.
Fra dansk side var Århus blandt underskriverne. København og Odense står på listen over byer, der er eller har været interesserede.
Kontorleder Esther Davidsen fra Sjællands kontor i Bruxelles sagde efter mødet, at hun var virkelig imponeret. ”Sikke en parade”, sagde hun. Flere end 100 byer med Berlin, Budapest, Madrid og Hamborg i spidsen var repræsenteret ved deres borgmester. Deres taler gik på, at ”vi kan, vi skal, vi vil”, mens formanden for Den europæiske investeringsbank stod frem og sagde: ”Kom til os og lån de penge, I har brug for”.
”Borgmestre kan skrive under på så meget i international sammenhæng, men med den mediebevågenhed, der er ved denne begivenhed, bliver de også nødt til gøre noget ved det”, siger Esther Davidsen.
Kommune med 15 års klimaerfaring
Blandt indlederne var Bo Frank, borgmester i Växjö – ”Europas grønneste by” - en kommune midt i Småland, to timer fra København. Den har 80.000 indbyggere og er dermed rent størrelsesmæssigt sammenlignelig med de større kommuner i Region Sjælland.
Växjö kommune gik i gang i 1993 og har dermed mere end 15 års erfaring med en miljøbevidst energipolitik.
CO2-udledningen er allerede skåret ned med 32 procent. Målsætningen for 2010 er 50 procent og for 2025 70 procent reduktion.
Målt i vægt er udledningen i dag på 3 tons CO2 per indbygger mod knap 6 tons i Sverige som helhed. 54 procent af kommunens energiforbrug stammer nu fra vedvarende energi.
Til gengæld har kommunen også vakt opmærksom ude omkring: Sidste år var der 105 besøgsgrupper og delegationer i Växjö for at se på byens klimatiltag.
Hvad skal der til?
Vi trak borgmester Bo Frank til side og bad ham om et par gode råd til dem, der vil gøre ligeså.
Interviewet kan ses på video (herunder), men i sammendrag lyder det:
- Find ud af, hvad CO2-udslippet er pr. indbyggere i kommunen.
- Find de vigtigste kilder til dette udslip.
- Lav en liste på 10 punkter over, hvad der skal til for at reducere dette udslip.
- Sørg for en stærk politisk ledelse, så alle bakker op om de mål, der bliver sat.
Så enkelt er det – ifølge Bo Frank. Og han mener tilmed ikke det er dyrt for en kommune at sætte ind på vedvarende energi. Tværtimod, siger han. Hver krone, man satser, kommer igen – nogle efter tre eller fem år, andre senere.
For at se film og afspille lyd skal du have Adobe Flash installeret på din computer.
Växjö data
I en brochure om erfaringerne indtil nu opsummeres udviklingen i Växjö siden 1993 inden for tre områder:
Energieffektivitet
1994 Mere energirigtig gadebelysning
1998-2000 Øget energieffektivitet i sundhedssektoren
2003 Krav om lavenergi i nye boligkvarterer
2005 Individuelle el-målere i alle studenterboliger
2008-2010 Kommunalt selskab indfører solenergi
2008-2009 Det kommunale boligselskab laver ”passive huse” uden traditionelle opvarmningssystemer.
Opvarmning
1980 Växjö energiselskab begynder at bruge biobrændsel (andelen af biobrændsel er siden vokset til 90 procent)
1997 Växjö energiselskab tager nyt 100 MW flis-fyret anlæg i brug
1997-99 Bio-baseret fjernvarme i 4 landsbyer
1998 Solpaneler på taget over den kommunale svømmehal
1998-2005 Kommunale tilskud til solpaneler og biomasse opvarmning i private hjem
2001 Overførsel af opvarmning i private hjem fra el-opvarmning til fjernvarme
2009 Fødevarefabrikken Reppe AB starter produktion af bio-olie til lokalt brug
2011 Fjernvarmesystemerne i Växjö og Alvesta (20 km. væk) kobles sammen.
Transport
1997 Kommunalt initiativ for produktion af biobrændsel (DME)
1999 Første tankstation for DME biobrændstof
2002 Initiativ for cykler og for flere cykelstier
2002 Gratis parkering for miljøtilpassede biler
2002-2005 Kommunale tilskud til miljøtilpassede biler
2004 Växjö taxi går over til GPS (reducerer antal kørte km med 20 procent)
2007 Første tankstation for biogas (gas fra det kommunale rensningsanlæg)
2007-2011 Bane til kørsel med træflis til varmeværket
2009-2011 Introduktion af biogas-drevne busser
Teksten til borgmesterpagten kan læses her.
Kommissionens websted for borgmesterpagten.
Hvad er borgmesterpagten? Se Kommissionens forklaring.
Brochure om Växjös klimaindsats, se brochuren ”Fossile Fuel Free Växjö”